FANDOM


De seks elementerEdit

Da Elena blev til, skabte hun verden, Alvheim, og kort efter de seks elementer, der er basis for alt liv i verden: stormen, faklen, floden, bjerget, skyggen og træet. Der findes mange versioner af, hvordan elementernes tilblivelse foregik. Én populær beretning går på, at Elena bad Carma om at smede seks kugler af månesølv, og at hun dernæst bad Anún varme og hærde dem, for til sidst selv at vække dem med et livgivende pust. Andre siger, at elementerne kom fra æg, som Elena lagde på Alvheims overflade, og at da æggene klækkedes, myldrede livet frem i verden. Hver især besidder de seks elementer Elenas rå energi og filosofi, som man også oplever i hendes tre aspekter, selvom de fleste tilskriver Rhova den største rolle i elementernes virke; Hagul kom med luft og vejr, Velca kom med varme og passion, Laguz kom med vand og drømme, Talam kom med jord og tålmodighed, Narthul kom med skygger og hemmeligheder, og Odalliën kom med visdom og overlevelse.


HagulEdit

(Hágullodin - elvisk for "uvejr")
Hagul er Stormen, Elenas element for luft og vejr, som bringer varsel, udrensning og Den Vilde Jagt. Blandt elementerne er Hagul en af dem, som almen mand har størst respekt for, da hans virke med vejret er vital og har direkte virkning på høst og drift i landbruget. Samtidig frygter man også hans tilstedeværelse, idet han med uvejr som oftest kommer med ildevarslende nyt. Det har i folkemunde fået det populære navn, Den Vilde Jagt, som er når Hagul virkelig lader himlen slå gnister. Den Vilde Jagt er, når Hagul i vildskab jager med sine ulve hen over marker og sletter, ind i skove og over bjerge. Med sig bringer han voldsomt uvejr, ulykke og ilde varsler, og kommer man på tværs af jægerne, ser man aldrig sine kære igen. Haguls bytte på denne jagt siges at være gother, trolde og hekse, som han river hovederne af og kaster for sine ulve.

Funktionsområder: Hagul står for luft, uvejr, udrensning og jagt.

Bønner: Helt naturligt er der fra egn til egn forskellige, stærke traditioner for bønner til Hagul før, under og efter jagt. I nogle samfund er der ligefrem ritauler, der rækker mange, mange generationer tilbage i tiden, men beskyldninger om tilknytning til barbarerne kan muligvis lægge en dæmper på det. Nogle bønder har også tradition for heftige ofringer til Hagul i håb om godt vejr til afgrøderne.
RiM wiki - Runer - Hagul


VelcaEdit

(Fëanor - elvisk for "ånden i flammen")
Velca er Faklen, der tjener som elementet for ild og inspiration. Han viser vejen for de vildtfarende, giver vejledning til de forvirrede og giver passion og entusiasme til de umotiverede. På den anden side besidder Velca også et fyrigt hjerte og kan være voldsom og aggressiv, hvilket kan give et usikkert billede til folket af hans motiver. En historie siger, at en stor krigsherre engang voksede op som leder af et folk, efter sigende med Velcas gunst. Krigsherren ledte sit folk i krig mod hans fjender, som alle blev udslettet, men lederen mistede hele sit folk i krig. De lærde siger, at historien beskriver Velcas intense natur, som en opildnende og aggressiv kraft, der kan løfte mænd og idealer op til ufattelige højder, men samtidig også som et bål, der, jo større og varmere det er, jo mere brænde fortærer det.

Funktionsområder: Velca står for ild, lederskab, vejledning, passion og inspiration.

Bønner: Mange krigere beder eller ofrer til Velca for at styrke deres passion og lederevner i kamp, men overgås med mange længder af kunstnere og artister, der næsten alle ser Velca som deres skytsengel.
RiM wiki - Runer - Velca


LaguzEdit

(Laggûz - elvisk for "drøm")
Laguz er Floden og elementet for vand. Hun er også underbevidsthedens og drømmenes mester, samt de rejsendes beskytter. Mange forbinder Laguz med det spirituelle, og det siges, at hun er guiden, der hver nat leder de sovende ud på en rejse i drømmene. Nogle beskriver dette som, at Laguz optræder som en kaptajn på en let sejlbåd og sejler rundt på drømmenes flod med den drømmende som sin passager. Denne beskrivelse lægger dog ikke skjul på, at disse rejser med Laguz’ båd langt fra altid er rosenrøde og lykkelige, men efter Laguz’ behag kan inddrage både lykkelige og uhyggelige oplevelser hentet fra den drømmendes vågne tilværelse. Enkelte har dog fremlagt muligheden for, at Laguz ikke er andet end en styrmand på disse drømmerejser, hvor det ikke er hende, men den drømmendes underbevidsthed, der dikterer handlingen i drømmene, men denne teori er endnu ikke blevet bredt anerkendt.

Funktionsområder: Laguz står for vand, underbevidsthed, rejse og drømme.

Bønner: Langt de fleste ser bort fra Laguz andre funktioner og beder hende udelukkende om vand, enten til markerne eller som drikkevand. Mange mystikere og seere beder hende i langt højere grad om behagelige drømme, da de om nogen frygter Laguz’ drømmerejser.
RiM wiki - Runer - Laguz


TalamEdit

(Thálamir - elvisk for "bjergets hjerte")
Talam er Bjerget og er Elenas element for jord og sten, der indgyder stabilitet og tålmodighed. Han er også symbolet for foretagsomhed og arbejde, det at drive virksomhed for at producere noget, hvilket meget naturligt har gjort ham til bøndernes, arbejdernes og håndværkernes ikon. Mange forveksler Talams stabilitet med Zodiacs udlignende balance eller Núrs hårdtgribende kulde, men andre mener, at i Talams ånd kan stabilitet lige så vel forstås som en stabil rytme, så som en arbejdsrytme, så vel som en stabil og ubevægelig struktur, så som et bjerg. Den megen ro og fordragelighed, der omgærer Talam, har givet mange anledning til at tvivle på hans tilknytning til flere af de andre elementer, men ligesom de andre af Elenas elementer, er Bjerget også upartisk i forhold til godt og skidt.

Funktionsområder: Talam står for jord og sten, arbejdsomhed, samt stabilitet og tålmodighed.

Bønner: I nogle samfund er det tradition at sende en lille bøn til Talam hver morgen, inden man begynder arbejdet, og ligeledes sende en tak hver aften, inden man vender tilbage til sin familie. Andre bruger historierne om Bjerget som et forbillede og for at opnå indre ro og tålmodighed.
RiM wiki - Runer - Talam


NarthulEdit

(Narthûl - elvisk for "skyggen")
Narthul er Skyggen og tjener som elementet for skygge og hemmeligheder. Hendes domæne er det usete og det ukendte, og hun er genstand for stor mistro og frygt blandt troende, ikke mindst fordi hun også forbindes med trældom og nød. Nogle påstår, at Skyggen ikke altid har stjålet folks frihed, men det er gisninger og sandheden er gået tabt i ældgamle myter. Mange betragter også Narthul som tyvenes og mordernes skytsengel og således giver dem hjælp og skygger til at slippe usete væk fra deres ugerninger, mens de kriminelle selv ser hende som en retfærdig ånd, der sætter ”de uværdige” bag lås og slå. Ikke overraskende er der også dem, der påstår, at der er en tilknytning mellem Skyggen og Mørkets Mester, og at Elena forsøger at bryde dette bånd.

Funktionsområder: Narthul står for skygger, hemmeligheder, samt nød og trældom.

Bønner: Kun meget få tør bede til eller synge om Narthul, og de, der gør, har ofte desperat brug for at holde noget skjult eller hemmeligt. I nogle samfund er det blevet en tradition for slaver at bede og synge for Narthul.
RiM wiki - Runer - Narthul


OdalliënEdit

(Odalliën - elvisk for "visdom")
Odalliën er Træet, elementet for visdom og overlevelse, og er herskeren over planter og dyr. Han har givet alt levende den fornødne styrke og snilde, samt ikke mindst viljen, til at kunne overleve gode såvel som dårlige tider. Overlevelse i Træets øjne er dog ikke nødvendigvis ens betydende med at undslippe døden, men skal i mange tilfælde betragtes i en større sammenhæng end individet. Trods sin status som vis og harmonisk er Odalliën også kendt for at være glubsk og blodtørstig og være døv overfor bønner medmindre der følger ofringer med, og det siges, at han ikke er kræsen overfor menneskeofringer. Det har medført mange dramatiske historier ved bålet om skruppelløse troldkarle og vanvittige hekse, der har ofret dusiner af uskyldige i håbet om fantastisk viden og hemmeligheder.

Funktionsområder: Odalliën står for planter og dyr, overlevelse, samt visdom.

Bønner: Nogle beder til Odalliën med ønske om velsignelse af deres arbejde med dyr og planter, heraf mest afgrøder, og bringer gerne offergaver i form af de dyr eller planter, som de arbejder med, mens andre nævner ham i deres bønner for at blive velsignet med visdom i deres hverdag. Der findes også mange naturfolk, der beder til Odalliën, mest med ønsket om at kunne overleve fra dag til dag og være på god fod med deres omgivelser.
RiM wiki - Runer - Odalliën

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.