FANDOM


TalenterEdit

Talenter beskriver en persons selvlærte og intuitive Færdigheder. Ofte udtrykkes Talenter som Færdigheder, som en person har et uforklarligt flair for, eller som en person har efter sine forældre. Det er svært at lære et Talent fra sig, hvor dygtiggørelse som oftest kommer med erfaring og brug af sit Talent.

Systemteknisk er der ingen ulemper eller straf på terningslag for at bruge Talenter, som man ikke har nogen værdi i, da de betragtes som naturlige og ret basale Færdigheder.

AtletikEdit

Atletik er en persons evner inden for fysisk udfolden og konkurrence. Det er et mål for f.eks., hvor højt og langt man kan hoppe og springe, hvor hurtigt og længe man kan svømme, hvor hurtigt og sikkert man kan klatre, samt hvor langt og præcist man kan kaste en genstand.

Du kan nogenlunde sikkert klatre op i et træ.
●● Du er en dygtig svømmer og bliver ikke overrasket af understrømmen i floder og søer.
●●● Du kan bevæge dig i skoven fra træ til træ ved at springe og svinge dig i grenene.
●●●● Du kan placere kasteknive efter behag på utrolige afstande.
●●●●● Med din teknik alene er du i stand til at trække tov - og vinde! - mod ti eller måske flere tovtrækkere på en gang.

DyretækkeEdit

Dyretække er evnen til at forstå og omgås dyr. En person med dette Talent er i stand til aflæse dyrs adfærd og berolige dem - eller ophidse dem, hvis man vil - og vil kunne tæmme og træne dyr.

Du har et godt tag på tamme dyr.
●● Du kan lære en hund at lystre.
●●● Du kan træne en hund til jagt.
●●●● Du kan blive kongens personlige falkonér.
●●●●● Du kan tæmme et vildt dyr.

EmpatiEdit

Empati beskriver en persons evne til at forstå og sympatisere med andres følelser og reagere på dem. Det er dermed et middel til kunne aflæse skjulte motiver og til at opdage løgne. Denne Færdighed har dog også den konsekvens, at en meget empatisk person formentlig selv er meget følsom.

Byens sladdertanter føler, at de kan betro sig til dig.
●● Du har en god indsigt i andre hensigter.
●●● Kun de færreste løgne undslipper dine analyserende sanser.
●●●● Du afslutter ofte andres sætninger.
●●●●● Du kan aflæse komplekse følelsesstrukturer med et blik og kunne i effekt leve godt (og med succes) som spåkone.

HandelEdit

Handel er evnen til at handle og vurdere forskellige varers værdi. I Alvheim findes et væld af møntsorter, materialer og forskellige værdisatser, men når alt kommer til alt, kan intet stikke en ærlig(?) byttehandel.

Du kan købe almindelige madvarer på et marked uden at snyde dig selv.
●● Du kan leve af at købe og sælge almindelige husdyr på markeder.
●●● Du får næsten alle varer billigere.
●●●● Du kan blive styrtende rig på spekulation i metaller og ædelstene.
●●●●● Du kan bogstaveligt talt lave en fjer om til fem høns på en markedsdag.

IntimideringEdit

Intimidering kan beskrives på flere måder, fra diskrete hentydninger til regulær skade på personer. En person med en høj værdi i Intimidering forstår at tyrannisere andre og bruge det til at få, hvad man vil have.

Børn er bange for dig.
●● Du er svær at nedstirre.
●●● Du kan give svage sjæle frygtelige mareridt.
●●●● Du kan få bidske, blodtørstige dyr til at bakke væk og stikke af.
●●●●● Din blotte tilstedeværelse kan få hærdede veteraner til at græde.

LederskabEdit

Lederskab er evnen til få folk til at følge én og adlyde éns ordrer. Det kræver først og fremmest, at man er en type person, som andre vil følge, men i mange sammenhænge er overblik og organisatoriske egenskaber lige så vigtige elementer i at lede.

Du kan organisere en arbejdsplads.
●● Du har en gennemtrængende stemme og kan få folk til at tie.
●●● Du kan samle landsbyen under dig med et fælles formål.
●●●● Folk vil følge dig, selvom du ikke engang forsøger.
●●●●● Folk følger dig ikke længere, de tilbeder dig.

ListEdit

List dækker over en persons dygtighed i at skjule sine motiver, samt at lyve, snyde og forføre. Denne Færdighed giver et naturligt indblik og forståelse for intriger og hvordan man udnytter andres svagheder.

Du kan snyde et barn.
●● Du kan få byen skatteopkræver til at give dig en længere frist til at betale.
●●● Du kan med succes bejle til to kvinder på en gang.
●●●● Du kunne være dødbringende ved kongens hof.
●●●●● Du kunne få en goth og en dværg til at sværge hinanden troskab.

OptrædenEdit

Optræden er kunsten at udtrykke sig for et publikum. Det kan være sang, dans, skuespil, komedie, historiefortælling, brandtale, prædiken eller lignende. Nogen steder i Alvheim er professionel underholdning stærkt værdsat og andre steder er en kraftfuld historie om éns bedrifter vital for éns ry og omdømme.

Du bliver ofte bedt om at synge for.
●● Du er en eftertragtet dansepartner til høstfest og bal.
●●● Du kan leve af at rejse rundt og underholde med dine komiske fortolkninger af de gamle myter.
●●●● Du kunne blive en passioneret forkynder af gudernes ord og kunne vende hele folkeslag væk fra falske idoler og traditioner.
●●●●● Dine sange og historier tvinger tårer af glæde og rædsel frem og bliver viderebragt som større sandhed end virkeligheden.

UndvigelseEdit

Undvigelse kan være afgørende for liv og død. En vigtig regel til at vinde en kamp er at undgå at blive ramt, og dette Talent handler om netop at dukke sig for slag, og at undvige sværdhug og flyvende pile.

Du kaster dig fladt til jorden, når nogen udbryder "pas på!".
●● Du slipper ofte uskadt fra en nævekamp.
●●● Du kan forudse, hvor det næste sværdhug vil komme fra.
●●●● Man skal være heldig for overhovedet at ramme dig.
●●●●● Du kan undvige en regn af pile.

ÅrvågenhedEdit

Årvågenhed er en persons evne til at lægge mærke til sine omgivelser. Det er ikke et Talent for aktivt at søge efter noget, men mere en konstant opmærksomhed overfor alt, der sker omkring én.

Du lægger mærke til, når en attraktiv person træder ind i krostuen.
●● Dine skarpe sanser kunne gøre dig til en glimrende byvagt.
●●● Du lægger helt naturligt mærke til bettesmå detaljer omkring dig.
●●●● Du har nærmest en sjette sans overfor overhængende farer og baghold.
●●●●● Du ved det instinktivt, når en edderkop enten kryber ind eller ud af dit sovekammer.


HåndelagEdit

Håndelag er de Færdigheder, der læres gennem træning og i lære hos en mester. I nogen tilfælde kan det være nok for én at studere en person, i mens denne udøver sit Håndelag, men den nemmeste måde at lære disse Færdigheder på er ved at finde en mester, der vil undervise én.

Systemteknisk får man -1 på sit terningslag, hvis man bruger et Håndelag, som man ikke er trænet i.

BueskydningEdit

Bueskydning beskriver en persons dygtighed med en armbrøst eller bue og pil. Det gælder præcision, forståelse for at optimere valget af mål, såvel som vedligeholdelse og reparation af våbnet.

Din far viste dig, hvordan man gør - én gang.
●● Du øvede dig jævnligt ude på marken.
●●● Du kunne tjene lidt ekstra i bueskydningskonkurrencer på markeder og til byfest.
●●●● Du kunne leve af at være en del af storherrens eliteskytter.
●●●●● Du sigter ikke længere bevidst efter øjnene eller hjertet.

EtiketteEdit

Etikette er en persons forståelse for at undgå pinlige episoder i sociale sammenhænge. Det er evnen til at gebærde sig korrekt i forskellige sociale lag og fremføre sig elegant og yndefuldt, samt at tiltale folk med titler eller omdømme korrekt og vise dem den fornødne respekt. Ligeledes dækker Etikette også overfor indsigt i andre kulturer og deres skikke, og giver naturligvis en person speciale i den kultur, som man selv stammer fra.

Du ved, hvornår du skal tie.
●● Du ved, hvordan man skal tiltale lokale storherrer og adelsfolk.
●●● Du kan gebærde dig korrekt ved hoffet.
●●●● Børn af kongelige og adelige bliver sendt til dig for at lære takt og tone.
●●●●● Du kunne hjælpe fem gother igennem et kongeligt bal i Lauka uden at fornærme nogen.

HåndværkEdit

Håndværk er et udtryk for en persons professionelle erhverv. Alle på nær de aller mest arbejdssky har et eller flere håndværk, som man udfører for at forsørge sin familie og for at overleve. Et sådan Håndelag er ikke blot et Håndværk, hvor man forarbejder et materiale, men alle facetter af et professionelt erhverv. Eksempler på Håndværk er landbrug (det mest almindelige), tømrerhåndværk, grovsmedning, glarmesterhåndværk (meget anerkendt), stenmurerhåndværk, hjulmagerhåndværk, garvning, ølbrygning, guldsmedning, fiskeri, osv.

Du er i lære eller arbejder kun deltid.
●● Du er en nyudlært håndværker, en kompetent landmand eller lignende.
●●● Du er en erfaren og dygtig arbejder eller håndværker, der kan tjene godt på dit håndelag.
●●●● Du er en respekteret mester inden for dit felt og har udjævnet grænsen mellem kunst og håndværk.
●●●●● Dine største udfoldelser med dit håndelag er uvurderlige og betragtes som værende ladet af gudernes rene, kreative essens.

MusikEdit

Musik er evnen til at spille og skabe musik. En person med en høj værdi i dette Håndelag er formentlig øvet i flere forskellige musikinstrumenter og kan komponere musik af høj kvalitet.

Du kan holde en behagelig tone med en fløjte eller klimpte en akkord eller to med en lut.
●● Du kan spille til byfester.
●●● Du kunne leve af at være trubadur.
●●●● Med få timers varsel kan du skabe en stemningsfuld melodi og sangtekst ud fra en historie, som du lige har hørt.
●●●●● Dine kompositioner og hymner siges at kunne bringe tilhørerne tættere på guderne.

NævekampEdit

Nævekamp beskriver en persons evne til at forsvare sig ubevæbnet. Brug af lette, improviserede våben dækkes også af dette Håndelag. Manøvrer inden for Nævekamp tæller bl.a. spark og slag, kast, greb og kvælertag, samt riv og bid.

Du ved, hvordan man kæmper, men har ikke nogen erfaring.
●● Du kan ramme folk, så det gør rigtig ondt.
●●● Dine greb er som tykke, strammende reb, og svære at slippe ud af igen.
●●●● Du kan med lethed afvæbne og tage sværdet fra en tyv.
●●●●● Du kan tvinge en frådende bjørn til jorden.

OverlevelseEdit

Overlevelse dækker over viden og træning i at klare sig ude i vildnisset. Vildnisset er et farligt sted for dem, der ikke forstår det, men for personer, der har dygtiggjort sig i dette Håndelag, er det et spørgsmål om at finde ly, mad og vej gennem det utæmmede land.

Du kan overleve en tur på 10 km gennem skoven.
●● Du kan finde vej og sørge for dig selv.
●●● Du kan leve af at jage og hjælpe andre igennem terrænet.
●●●● Du føler dig hjemme i vildnisset.
●●●●● Du frygter hverken Ildsletten eller det frosne nord.

RidningEdit

Ridning er evnen til at ride komfortabelt på en hest. Med træning kan man eventuelt lære at kæmpe fra hesteryg. Dette Håndelag dækker også over at kunne tage sig af en hest, sadle den og lignende, samt at vurdere en hests omtrentlige tilstand, skader og temperament.

Hvis du holder fast, holder mund og lader være med at galopere, skal du nok klare den.
●● Du kan ride længere strækninger, galopere og få hesten til at passere mindre forhindringer.
●●● Du kan jage og kæmpe fra hesteryg og ride hele dagen uden at blive mør.
●●●● Du kunne ride i ugevis uden problemer eller ubehag, og hesten er tryg nok til at ride igennem ild og vand med dig på ryggen.
●●●●● Du kunne stå oprejst på ryggen af en hest i fuld galop, plukke et lommetørklæde fra jorden eller udføre andre risikable tricks.

SnigenEdit

Snigen beskriver evnen til at snige sig ubemærket eller gemme sig. Hvad enten man ønsker at forsvinde i en folkemængde, gemme sig i skyggerne eller passere lydløst over et knirkende trægulv, så er dette Håndelaget, det handler om.

Du kan gemme dig i mørke.
●● Du kan forfølge en person igennem en travl by uden at blive bemærket.
●●● Du kan lande lydløst og sikkert på jorden fra et par meters højde.
●●●● Du kan bevæge dig lydløst over et tykt lag af visne blade.
●●●●● Du kunne snige dig forbi et vågent ulvekobbel.

TyveriEdit

Tyveri dækker både Håndelag og viden inden for de fleste kriminelle aktiviteter. Med viden menes der indsigt i både omdømme og jargon i det kriminelle miljø, samt hvilke kriminelle bander, der opererer hvor. Rent praktisk giver Tyveri en person evnen til at være lommetyv, bryde ind, forfalske dokumenter, indhente brugbare rygter og lignende.

Du kan åbne simpel dør med hasp.
●● Du kan opsnuse større og mindre opgaver af mere eller mindre lovlig karakter.
●●● Du er respekteret (eller frygtet) blandt kriminelle og elementer fra underverden.
●●●● Der findes ikke en dør eller en lås, du ikke kan åbne.
●●●●● Du kunne stjæle kongefamiliens kronjuveler.

VåbenkampEdit

Våbenkamp tillader en person at kæmpe med forskellige nærkampsvåben, hvilket dækker alt fra knive, dolke, sværd og økser, til træpæle og fem meter lange spyd. Herudover er det også forståelse for et våbens eller et skjolds kvalitet, og hvordan de bedst bruges mod forskellige typer forsvar. Træning i Våbenkamp er normalt forbeholdt storherrer og de adelige, samt riddere, hirdsmænd og professionelle krigere, mens byvagter og fodtusser modtager et minimum af træning. Almindelige borgere forhindres mange steder i at lære at kæmpe med våben, da tanken om en stor og utilfreds våbenfør flok af bønder kan få de fleste storherrer til at ligge søvnløse om natten.

Du har set, hvordan man bruger en kniv.
●● Du kunne blive en del af byens vagtstyrke.
●●● Du kan måle dig med riddere og hirdsmænd.
●●●● Du ser ikke længere tre modstandere af gangen som en udfordring.
●●●●● Du er dødbringende på en slagmark, selv med et gammelt, rustent sværd og et hullet træskjold.


LærdomEdit

Lærdom inkluderer alle Færdigheder, som kræver intens brug af hovedet. Med denne type Færdigheder dygtiggøre man sig nemmest uddannelse og skolegang, men en læremester, selvstudie og et opmærksomt sind kan også gøre det.

Systemteknisk er det slet ikke muligt at bruge en Lærdom, hvis man ikke har nogen værdi i den, og i visse tilfælde er det heller ikke muligt at bruge en Lærdom, hvis man ikke har tilstrækkelig høj værdi i den.

AkademiaEdit

Akademia beskriver en lang række vidensområder, en person kan være uddannet i. I Alvheim er kun de aller færreste bogligt uddannede, og der er langt imellem større skoler og universiteter. Denne Lærdom dækker filosofi, arkitektur, ingeniørkunst, matematik, litteratur, historie, astronomi, kunst og strategi.

Du kender navnene på mange af stjernebillederne.
●● Du kan recitere historien om Kong Thyrfanns død.
●●● Du er i stand til at genkende kunst og bygningsværker samt deres oprindelse og alder.
●●●● Du ved, hvordan man udvikler krigsmaskiner.
●●●●● Du har læst alt andet end Zodiacs bog.

AlkymiEdit

Alkymi er evnen til at blande og producere kemikalier, syrer, toksiske stoffer, osv., samt at identificere ukendte væsker og substanser og deres effekter. Det bør være unødvendigt at bemærke, at fejltrin med denne Lærdom kan være livsfarlige.

Du ved, hvordan man opdager de mest almindelige giftstoffer i mad og drikke.
●● Du kan destillere alkohol, farve og affarve klæder, samt producere simple toksiner.
●●● Du er i stand til at nedbryde de fleste materialer med de rette ingredienser.
●●●● Du kan skabe potente giftstoffer, eksplosiver, og de fleste grundsubstanser.
●●●●● Du ved, at man ikke behøver trolddom for at lave guld af bly.

EfterforskningEdit

Efterforskning er viden om og forståelse for at finde spor, der kan belyse hændelsesforløbet for en situation. Denne Lærdom dækker også over at lave research på biblioteker (meget sjældent) og ved at udspørge folk, samt at lede efter interessante ting.

Du ville lægge mærke til de våde fodspor på det tørre gulv.
●● Du kan indhente oplysninger ved hjælp af drikkevarer og/eller mønter.
●●● Du kan adskille en normalt opstået brand fra en påsat brand.
●●●● Dit skarpe sind kan ofte gætte sig til de manglende spor for at løse mysteriet.
●●●●● Du er nødt til at undertrykke trangen til at følge alle tilfældige spor og ledetråde, som du falder over på din vej, da du på forhånd ved, at ikke alle mysterier bør løses.

GeografiEdit

Geografi er viden om verdenen og andre folkeslag, som fås gennem fortællinger, bøger og egne erfaringer. Denne Lærdom dækker mere konkret over en persons indblik i landskaber, klima, verdenshjørnerne, demografi og ikke mindst rejseruter.

Du er godt bekendt med den mark, du er bosiddende i.
●● Du kender de vigtigste rejseruter i Nûrun og kan let finde de fleste byer og bjergpas.
●●● Du er i stand til at rejse i Issletterne uden at fare vildt - som oftest, i hvert fald.
●●●● Du har rejst i de fleste lande og kan navngive alle deres provinser og vigtige byer.
●●●●● Du kender en sikker rute til Østen gennem Ithilnúîn.

LægekunstEdit

Lægekunst er en persons evne til at behandle og helbrede sygdom og skader. Denne Lærdom er begrænset til basal førstehjælp, så som at stoppe blødninger og behandle brandsår, og simple behandlinger, hvilket dækker over at behandle benbrud, feber og undgå infektioner i sår.

Du kan forbinde et mindre sår.
●● Du kan årelade andre uden store risici.
●●● Du kan diagnosere og behandle simple sygdomme.
●●●● Du kunne hjælpe til ved en fødsel uden at miste moren eller barnet.
●●●●● Dine helende evner betragtes af de fleste som værende... Unaturlige.

OkkultEdit

Okkult er en persons viden om mystik og trolddom. Kun de færreste afviser denne viden som værende dum gammelkonesnak, men endnu færre ved, hvad de snakker om, når det kommer til runekast, heksecirkler og blodmagi.

Du ved, hvordan runekast fungere og kender runernes betydninger.
●● Du kan tyde godernes mærker og tegn og ved hvilke heksecirkler og -tegn, som man skal undgå.
●●● Du ved, hvordan blod bruges til dyster trolddom og hvor farligt det er.
●●●● Du har indsigt og viden om meget af verdens mystik og er til fare for andre - og ikke mindst for dig selv.
●●●●● Du kan føle Alvheim holde vejret, inden du kaster runerne.

PolitikEdit

Politik beskriver en persons viden om magtstruktur og vigtige personers titler og omdømme. Gerninger, omdømme og familienavn kan være altafgørende for éns ord i Nûruns haller, og denne Lærdom kan være uvurderlig for dem, der ikke har nogen af delene.

Du kender navnene og våbenskjoldene på de fleste storherrer.
●● Du har et godt overblik over edsbåndene mellem kongen, storherrerne og claivene i riget.
●●● Du kender (måske kan du endda synge) alle kendte ballader om rigets vigtige mænd og deres bedrifter.
●●●● Du kender rigets struktur indefra og ud og ved præcis hvorfor og hvem, der har magt.
●●●●● Du kunne orkestrere en kædereaktion af begivenheder, der sluttelig ville placere hvem end du ønskede på tronen.

ReligionEdit

Religion dækker en persons viden og indsigt i guder og trosretninger. Alle kender de gamle guder, og hvad de står for, men mere end de almindelige myter og fortællinger kræver fordybelse.

Du kan recitere salmen om Anúns og Isils adskillelse.
●● Du er i stand til at udføre de fleste ritualer i de gamle guders navne.
●●● Du er bekendt med de fleste andre kulturers gudebilleder og idoler.
●●●● Du har studeret de dunkle og dystre myter fra før Kongernes Alder.
●●●●● Du ser ikke længere stjerner på himlen om natten.

SprogEdit

Sprog udtrykker en persons træning med sproget, hvor flydende man taler det, hvor mange skriftsprog man mestrer, samt hvor dygtig man er til at tyde ukendte skrifter. Som hovedregel har man frihed under ansvar til at vælge, hvilke sprog, man kan tale og forstå.

Du kan læse og skrive Nûrunske skriftruner.
●● Du kan læse og skrive et fremmedsprog.
●●● Du kan læse og skrive to fremmedsprog og kan gøre korrespondance til din levevej.
●●●● Du kan læse og skrive alle sprog, som du taler, og er i stand til at tyde glemte og uddøde skrifter.
●●●●● Du har mestret de fine nuancer i de elviske sprog, som det menneskelige øre ikke kan opfange.

UrtelæreEdit

Urtelære beskriver en persons forståelse for planteriget og dens praktiske anvendelser. Folk, der gransker i sjældne rødder og mystiske urter, bliver generelt betragtet med skepsis og måske endda frygt. Botanik og indsigt i specielle planters virkninger under forskellige vilkår hører under denne Lærdom.

Du bruger urter i din mad for smagens skyld.
●● Du kan lave urteafkog med afslappende og opkvikkende virkninger.
●●● Du er i stand til at producere anæstetiske drikke og helende salver.
●●●● Du kunne leve et hæderligt liv som efterspurgt apoteker.
●●●●● Du vil med al sandsynlighed leve dobbelt så længe som de fleste andre.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.