Der findes barbarer overalt i Alvheim, men de fleste lever i nomadestammer og holder til i de barske, nordlige områder. De fleste barbarer er fødte naturfolk og eksperter i at begå sig i det nådesløse vildnis, hvilket også er grunden til, at det generelle billede af barbarerne er, at de er vilde og hårdføre. Mange barbarer lever et langt og helt liv uden at sætte fod indenfor i et hus af træ eller sten og forsager al civilisation og teknologi fra samfundene i byerne. Langt de fleste tror, at alle barbarstammer er blodtørstige og krigeriske, men sandheden er, at man bare generelt ikke har meget kontakt med de mere fredelige barbarer. Fælles for de fleste barbarer er, at de har stærke og vigtige traditioner, er mistroiske overfor fremmede, og hverken kan læse eller skrive. Det siges, at gudinden Elena spiller en utrolig stærk rolle i stammernes kultur og blandt andet, at Isil betragtes med frygt og usikkerhed.
Blandt de mange barbarstammer kender man især det irokanske folk, eller irokanerne, som de også kaldes. Irokanerne er om nogen kendt for deres territorielle og krigeriske kultur, der ofte bringer dem i kontakt med civilisationen og ofte bringer dem i krig. De har en kompleks form for ære, er loyale overfor deres traditioner og deres forfædres veje, og de er notoriske for at virke usikre og direkte fjendtlige overfor fremmede og ting, som de ikke forstår. I modsætning til de fleste andre barbarfolk sætter irokanerne en stor ære i at være ærlige og retfærdige, og skulle en fremmed vinde deres respekt, har han den for evigt.