Elena[]
| (Edhelenamilwen og Elendriel - elvisk for "naturens moder") Elena (eller Edhele, som hun lige så ofte kaldes) er, som det er fortalt i myterne, gudebarnet og resultatet af Anúns og Isils kærlighed til hinanden, men er siden Mórds forbandelse også genstand for sine forældres adskillelse. Hver morgen og hver aften kan solen og månen i ganske kort tid række ud efter hinanden hen over deres datters ansigt, men er dømt til aldrig at kunne nå hinanden igen. De fleste betragter Elena som livets og naturens moder, skaberen af hele den verden, som Alvheim findes i, og alle elementerne, der tilsammen sørger for grobunden til alt liv. Elena er også genstand for Mórds begær, og han gør derfor alt for at få hende og hendes skaberværker i sin magt. Funktionsområder: Elena står for naturen, jorden og årstiderne, samt oprindelse og forfædrene. Bønner: Mange bønner til Elena er forbundet til naturen, årets gang og årstidernes kvaliteter. Herudover findes der mange sange til ære for Elena, hvor man samtidig hylder sine aner og forfædre. |
|
Alvheim[]
| (Eskalwen Palúrin - elvisk for "vort hjem i verden") Elenas aspekt for verden og grobunden for samfundet, er Alvheim, som også betragtes som sjælen i et hvert hjem. Hun sørger for, at bonden lærer nye egenskaber til at få flere afgrøder, at minearbejdere finder nye og sikrere metoder til at udvinde mere råstof, og at et hjem føles trygt. De fleste af Alvheims tilbedere hører til blandt bønder og andre, der lever af dygtiggøre sig for at overleve, samt lærde og adelsmænd, der afhænger af viden og social kunnen. Hun afbilledes som oftest som en ung, smilende kvinde med en skriftrulle i den ene hånd og et segl i den anden. Funktionsområder: Alvheim står for samfund og socialitet, hjemmet, samt udvikling og fremgang. Bønner: Det er meget normalt at der synges glade hyldestsange til Alvheim til byfester og alle større begivenheder omkring hjemmet og hjembyen. Mange aristokrater ser Alvheim som den vigtigste at bede til, når der skal afholdes store forsamlinger. |
|
Rhova[]
| (Rhovaníel - elvisk for "den vilde") Det er ikke utænkeligt, at Rhova er mindst lige så udskældt, som hun er værdsat. Hun er Elenas aspekt for det vilde og utæmmelige, latter og drilleri, samt alsidighed og uforudsigelighed, og er grundessensen, som de seks elementer er formet af. Blandt de mange afbildninger af Rhova ses hun oftest som en snu ræv, en vild og kraftfuld hest, eller som en temperamentsfuld og nysgerrig ung pige på grænsen til at blive en kvinde. Mange af Rhovas tilbedere er naturfolk eller andre, der har meget kontakt med og forståelse for naturen, men også rigtig mange børn tilbeder hende. Funktionsområder: Rhova står for instinktet, utæmmelighed og vildskab, samt alsidighed og latter. Bønner: Hos de fleste optræder Rhova kun i sammenhæng med muntre historier og spøgefulde sange i festligt lag (samt børnesange). For de, der lever og har deres virke dybt i naturens vold, er bønner til Rhova forskellen på liv og død. |
|
Coiana[]
| (Coiavímiel - elvisk for "frugtbarhed") Coiana er Elenas aspekt for frugtbarhed, høst, rigdom, og ikke mindst de rå seksuelle drifter. I de mere sobre kredse handler dette om den smukke kærlighed mellem to mennesker og de ønskede børn, der kommer ud af det, men Coiana kan også spille ind i mange andre mindre rosenrøde sammenhænge; blandt andet utroskab, bastardbørn, og voldtægt. Der er dog delte meninger om, hvor vidt det er Coianas indflydelse, der f.eks. får hæderlige mænd til at bedrage deres koner, og hvornår det er Mórds værk. Den mest udbredte afbildning af hende er en køn og ypperlig kvinde med en solid barm og som udstråler en stærk og seksuel tiltrækning, hvorimod den sobre afbildning viser en smuk, gravid kvinde i løse, hvide klæder og ofte bærende på værdifulde smykker. Funktionsområder: Coiana står for frugtbarhed, rigdom, gaver, høst, arv, samt drifterne. Bønner: Langt de fleste bønner til Coiana kommer fra de, der lever af naturens ressourcer, og beder om hendes frugtbarhed og gavmildhed. Dette aspekt tilbedes ligeledes af par, der ønsker sig børn, giftelystne kvinder og ikke mindst af kåde mænd, inden de skal til bal på kroen. |
|