Sargas[]
| (Sarceion - elvisk for "blodets søn") Sargas er ifølge myterne den forhadte søn af Mórd og Elena, resultatet af en omdiskuteret affære mellem Mørkets Fyrste og Naturens Moder. Især mange tilbedere af de gamle guder fra de mere sobre samfundslag afskriver pure, at Elena skulle have været medvirkende til Sargas’ tilblivelse, og at det kun kan være Mórds værk alene. Myten fortæller om en tid, hvor de gamle guder var mere synlige i Alvheim, hvor hver en begivenhed var velsignet eller forbandet af guderne. I nogle historier beskrives Sargas’ fødsel som en mørk nat, hvor fuldmånen blev dækket af blod, og i andre beskrives hans fødsel som en dag, hvor sorte skyer gjorde dag til nat og dråber af blod regnede fra himlen. Fælles for historierne er, at fra den pågældende dag og 13 år frem var ingen krog af Alvheim uberørt af krig og lidelser. Det siges, at Mórd og Sargas, far og søn, udkæmper en dyster og hadefuld krig mod hinanden, som aldrig vil ende. Fortællingerne omkring stridens begyndelse er dog ufuldkomne, men det siges, at Sargas på et tidspunkt i hævngerrigt raseri flår Mórds hjerte ud og fortærer det, og at krigen mellem dem har raset lige siden. Som en af de mere obskure blandt de gamle guder vides der ikke meget om Sargas virke. Det siges, at Sargas’ tilbedere samler sig i gale blodkulter og udforsker de dystre og forbudte hekserier med blod og dæmoner, men der florerer også mange andre rædselsvækkende historier. Funktionsområder: Sargas står for ødelæggelse, kaos, blod og vanvid, samt unaturlighed og absurditet. Bønner: Der findes stort set ingen gængs praksis med bønner eller sange for Sargas. De traditioner, der findes omkring tilbedelsen af og bønner til Sargas, tjener det almene folk bedst ved at forblive ukendte. Ligesom med Mórd optræder Sargas også til tider i saftige ukvemsytringer og eder. |
 |