Isil[]
| (Isilmíriel - elvisk for "månen") Ifølge myterne er det månegudinden, Isil, der hersker over liv og død, og er også symbolet for trøst og omsorg, samt magi og mystik. Om dagen opholder hun sig i Dødsriget, og om natten stiger hun op på himmelen, hvorfra hun våger over de sovende, både dem, der blot hviler sig, såvel som dem, der sover for evigt. Månen giver lindring og omfavnelse til de, der mister deres nære, og giver tegn og syner til de, der har flair for det okkulte, men er også kendt for at være kilden til evigt liv og genfødsel. På den mere dystre side er Isil også gudinden, der bringer døden til Alvheims skabninger enten som en straf eller som en velsignelse. Hun repræsenterer også i nogles øjne de onde såvel som de gode hensigter i trolddom og hekseri. Elverne siges at være skabt af Isil for at bekæmpe Mórd om dagen, når Isil opholder sig i Dødsriget. Sammen med Anún skaber hun lys og fortrænger mørket i en evig kamp mod Mórd og hans dunkle tjenere. Funktionsområder: Isil står for månen, natten og det feminine. Bønner: Der er meget udbredt at bede en aftenbøn til Isil med ønsket om en fredelig og blid nat, og især mange kvinder beder Isil om styrke og indsigt til at udfylde deres rolle i familien. Det er ikke uset, at mænd beder en bøn til Isil, når de skal gøre kur til en potentiel hustru. |
|
Selia[]
| (Selimaenil - elvisk for "lysets engel") Selia er Isils aspekt for velsignelse og er den trøstende engel, der våger over de sovende og de for evigt hvilende. Når de døde skal finde vej til Dødsriget, er det Selia, der bringer lys og viser vej, og giver de døde en fredelig søvn. Hun lindrer smerten og giver følelsen af håb til de efterladte og de fortabte i mørket. Den mest udbredte afbildning af hende er som en ren og smuk, sørgende kvinde svøbt i hvide klæder, der dækker en perfekt, mælkehvid hud. I nogle afbildninger bruges også vokslys, lanterner og duer. Funktionsområder: Selia står for velsignelse, trøst og lindring, samt håb, søvn og skønhed. Bønner: Det sker ofte, at man glemmer Selia i sine bønner, men når ulven står for døren, er Selia hurtigt på alles læber med ønsker om håb og redning. Der findes et utal af sange og historier tilegnet Selia i forbindelse med sorg over afdøde. |
|
Núr[]
| (Núruaenil - elvisk for "dødens engel") Den mest frygtindgydende af Isils aspekter er Dødsbringeren, der som oftest kaldes for Núr. Hun bringer døden til fjender såvel som venner og modtager langt de fleste bønner og ofringer fra soldater, gamle og syge, der beder hende om at vente eller at rette sin opmærksomhed mod andre. Som oftest er hun afbilledet som en på en gang smuk og skræmmende engel svøbt i sorte klæder og med et sværd i den ene hånd og et timeglas i den anden. Funktionsområder: Núr står for død og straf, samt frygt og kulde. Bønner: Udover de mange bønner fra krigere og døende modtager Núr uheldigvis også mange hadefulde ønsker om frygt, død og straf til fjender og rivaler, som, hvis ret skulle være ret, burde have været bønner rettet til Mórd. |
|
Carma[]
| (Carmaenil - elvisk for "skabelsens engel") Megen utryghed og mistro omgærer handlinger i dette aspekt af Isils navn, hvilket kun sjældent ytres blandt menneskene. Carma, som skaberenglen kaldes, er hemmelighedsfuld og mystisk og giver liv og form til fantasi såvel som frygt. Ifølge menigmand er det kun hekse, spåkoner og gale folk, der tilbeder Carma. Hun bliver som oftest afbilledet som en smuk kvinde uden hår på hovedet og med hænderne presset mod sit bryst, som om hun holder noget skjult tæt ind til hjertet. Funktionsområder: Carma står for kreativitet, kontrol, mystik og trolddom, samt held og uheld. Bønner: Næsten alle bønner til Carma er ønsker om at blive velsignet med held – mange gange i forbindelse med spil eller noget dumdristigt. Herudover er bønnerne til hende begrænset til ønsker om at være beskyttet mod hekseri, men dette er ikke særlig udbredt, da de fleste er af den opfattelse, at Carma er i ledtog med heksene. |
|