FANDOM


BaggrundeEdit

Baggrunde er en persons specielle Fordele, der kan defineres af ting og personer omkring én.

AllieredeEdit

Allierede kan beskrives som en persons gode venner, edsbundne personer eller familiemedlemmer. Uanset hvordan forholdet er, så dækker denne Baggrund personer, der besidder indflydelse eller magt og er villige til at hjælpe én, hvis det er nødvendigt. Glem dog ikke, at man bør pleje sine Allierede, der formentlige også fra tid til anden kan bruge en hjælpende hånd.

Du har én vigtig allieret, der har status som en hirdsmand.
●● Du har to vigtige allierede, hvoraf den ene har status som en leder af hirden.
●●● Du har tre vigtige allierede, hvoraf den ene har status som en claive.
●●●● Du har fire vigtige allierede, hvoraf den ene har status som en storherre.
●●●●● Du har fem vigtige allierede, hvoraf den ene har status som kongen.

KontakterEdit

Kontakter er en persons netværk og adgang til informationer. Til tider kan det være yderst belejligt at ligge inde med eftertragtede informationer - eller være i stand til at kunne skaffe dem hurtigt.

Du har én vigtig kontakt.
●● Du har to vigtige kontakter og et par mindre vigtige.
●●● Du har tre vigtige kontakter og flere mindre.
●●●● Du har fire vigtige kontakter og flere mindre.
●●●●● Du har fem vigtige kontakter og mange mindre.

MentorEdit

Mentor står for et individ eller en gruppe med mere eller mindre indflydelse og omdømme, som hjælper og rådgiver én.

Din mentor har status som en hirdsmand.
●● Din mentor har status som en leder af hirden.
●●● Din mentor har status som en claive.
●●●● Din mentor har status som en storherre.
●●●●● Din mentor har status som kongen.

RessourcerEdit

Ressourcer beskriver éns ejendom, dyr, løn, eller andre goder, som man har adgang til.

x Du ejer ikke noget og kæmper hver dag for at skaffe mad, ly og varmt tøj.
Du bor til leje i et meget småt og dårligt hus og har kun råd til de absolut mest nødvendige ting.
●● Du bor til leje i et lille hus eller en lille gård og kan lægge lidt penge til side hver måned.
●●● Du ejer et hus eller en lille gård med land og dyr og har råd til at leve meget komfortabelt.
●●●● Du ejer et stort hus eller en herregård og meget af den jord, som dine bønder dyrker og bor på.
●●●●● Du ejer en borg eller en fæstning og flere af de landsbyer, der ligger på dit land.

TjenereEdit

Tjenere dækker over en persons assistenter eller hjælpere. Man kan have Tjenere til at følge én loyalt af forskellige grunde, om de er hyrede håndlangere, viljeløse slaver, eller trænede dyr. En persons Tjener bør aldrig være fejlfrie; en ekstremt loyal Tjener er måske ikke særlig kompetent og kan kun udføre små, lette opgaver, mens en dygtig og kompetent Tjener måske har et lidt for selvstændigt sind.

Du har én tjener.
●● Du har to tjenere.
●●● Du har én kompetent tjener eller højst fem ordinære tjenere.
●●●● Du har op til tre kompetente tjenere eller højst ti ordinære tjenere.
●●●●● Du har én meget kompetent tjener, op til seks kompetente tjenere eller højst tyve ordinære tjenere.


ViljestyrkeEdit

I Storyteller kan man bruge Viljestyrke point til at tilføje ekstra succeser til en opgave, men i Riget i Midten fungere det noget mere simpelt. Hvis man fejler en opgave, altså får mindre end 9 med sit slag med alle bonusser medregnet eller slår lavere end sin modstander i en strid mellem to parter, kan man vælge at bruge et Viljestyrke point til automatisk at opnå en marginal succes uden at skulle kaste en terning om det, og man ignorere den eventuelle modstanders slag. Man har dog kun et begrænset antal Viljestyrke point til rådighed, så de bør benyttes med omtanke.

Svag.
●● Forsagt.
●●● Tilbageholdende.
●●●● Usikker.
●●●●● Sikker.
●●●●● ● Selvsikker.
●●●●● ●● Stærk.
●●●●● ●●● Kontrolleret.
●●●●● ●●●● Stålfast.
●●●●● ●●●●● Urokkelig.


SkæbneEdit

I Alvheim spiller Skæbnen en hel fundamental rolle i folks liv, og det er mytologisk set guderne, der bestemmer det individuelle livsforløb. Almindeligt dødelige kender naturligvis ikke deres Skæbne og har ikke nogen indflydelse på udfaldet af deres liv, men i særlige tilfælde er selv guderne ude af stand til at skjule et individs lod i tilværelsen. Disse individer har en mystisk fornemmelse for, i hvilken retning deres liv peger, men detaljerne er stærkt omtågede.

Karakterer i Riget i Midten starter spillet med ét point i Skæbne og en mere eller mindre kryptisk beskrivelse. Denne beskrivelse kan bestå af ét eller ganske få ord og f.eks. være ’Beskytteren’, ’Fortabt i mørket’, eller ’Inkvisitoren’. Jo flere prikker man har i Skæbne, jo stærkere og mere betydningsfuld bliver éns Skæbne i forhold til historien.

I en situation, enten bestemt af Masteren eller spilleren (i nogle tilfælde måske en anden spiller?), hvor det giver mening, at éns Skæbne spiller ind, kan man vælge at bruge et Skæbne point og dermed overtage scenen og fortællerollen. Det er mere en cinematisk effekt og bør egentlig ikke betragtes som en udelukkende positiv effekt, da éns Skæbne som antydet nemt kan påvirke historien på både godt og ondt. Man kan betragte Skæbne som et fortælleværktøj, der kan være med til at drive dramaet set fra én karakters/spillers perspektiv og dermed muligvis skabe en mere nuanceret historie.


RyEdit

Selv for en bonde eller en skrædder i Alvheim betyder et godt Ry noget. For krigere og adelsmænd betyder det næsten alt. Et stærkt Ry kan give en persons ord mere vægt og betydning, kan bestemme hvem der skal adlydes i kamp, og kan ikke mindst åbne døre, der ellers ville være lukkede. Fundamentalt for Ry er, at hvis andre ikke ved, at man har udrettet det, så betyder det ikke noget. Ry opnås derfor bedst ved, at éns bedrifter bliver delt og fortalt videre til andre, som så (forhåbentlig) bringer fortællingerne videre.

I nogle sammenhænge vil det kunne give mening at inddrage éns Ry i udfordringer med terningslag.

HæderEdit

Hæder opnås næsten udelukkende ved at udmærke sig i kamp. Den mest direkte vej er ved at opsøge krig og bekæmpe éns fjende, men der er også Hæder at hente i at forsvare sit land og vigtige steder fra fjenden. En anderledes måde at opnå Hæder på er ved at dele sine erfaringer fra kamp med andre således, at de lærer nyt om fjenderne og f.eks. deres stærke og svage sider.

ÆreEdit

Ære opnås ved at opretholde traditionerne, tale sandfærdigt og ved at vise respekt overfor andre, især overfor dem, der har højere rang end én selv. Det er ærefuldt og genstand for stor respekt (frygt og skepsis) at tjene guderne, også selvom det til tider kræver ofre, og at bringe retfærdighed og dom til dem, der bryder traditionerne og gudernes bud.

VisdomEdit

Visdom kan man opnå ved at bevise sin kløgt og snilde gennem indsigt og forståelse for verdens sammenhæng. At kunne udbrede buddet om traditionerne, guderne og forfædrenes gerninger er en almindelig vej til at opnå et Ry om Visdom, men også list og snilde anerkendes. Forsvundne kundskaber, lærdom om guderne og fornuftige argumenter er mange gange kilden til at opnå Visdom.

Tab af RyEdit

Ikke overraskende er det faktisk nemmere at miste sit Ry end det er at opnå.

Man kan miste Hæder, hvis man f.eks. opfører sig uhæderligt på en slagmark eller hvis man myrder forsvarsløse.

Man kan miste Ære, hvis man f.eks. bryder traditionerne, spotter guderne, eller opføre sig respektløst.

Man kan miste Visdom, hvis man f.eks. undlader at lytte til råd, som så kommer til at koste, eller lignende.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.