Riget i Midten Wiki
Advertisement

De Sydlige Skove[]

De sydlige skove er et tæt og levende hjem for næsten alle typer væsener
Et sted langt mod syd grænsende til Lauka og Kalhron findes Haréntúîm, der dog af de fleste er kendt som De sydlige skove. Disse skove er en aggressiv blanding mellem tung, fugtig jungle og tæt, livssprudlende løvhang, som en ufattelig planteflora og alsidig dyrefauna kalder hjem. Kun dyr- og plantearter, der er eksklusive for polaregnene, er sjældne i De sydlige skove. Det menes, at elverstammerne, der lever i Haréntúîm, er kommet til skovene længe før denne alder fra at fjernt og eksotisk sted og nu betragter disse skove som deres hjem. Blandt elverstammerne i De sydlige skove er skovelverne langt de mest udbredte og er det elverfolk, som andre folkeslag har størst sandsynlighed for at møde både inden- og udenfor skovene. Herudover vides det, at der i skovene også lever en meget uciviliseret og barbarisk stamme af vildelvere, som siges at jage mennesker – og andre elvere – hvis muligheden byder sig. Hvad eller hvem, der ellers lever i De sydlige skove, ved nok kun de ældste og mest vidende af skovelvernes præster og præstinder. I visse dybe dele af skovene siges det, at ikke engang elverne ønsker at rejse der, medmindre det er strengt nødvendigt. Noget urgammelt og mystisk siges at kontrollere disse dele af skovene og gør enhver rejse dertil farlig.
Advertisement