FANDOM


Forskellighedernes RigeEdit

RiM wiki - Lauka
Der findes ikke et rige i Alvheim, der rummer så meget diversitet, som Kongeriget Lauka. Store skove, majestætiske bjerge, dybe søer og stormfulde vidder. Fra de rullende og lunefulde sletter i det nordvestlige Lauka til de majestætiske skove og bjerge mod syd er Lauka et prægtigt og overraskende rige, der har eksisteret i omkring 350 år (siden omkring år 0).

Kongeriget Lauka består af syv tidligere kongeriger, kaldet eearleys (= fyrstedømmer), der hver bestyres af en druich (= fyrste). Alle større byer samt tilhørende landområder i Lauka bestyres af en claive (= greve, borgmester), der i nogle isolerede tilfælde uforstyrret tillader sig at herske enevældigt over deres egne små riger. I eearleyet, Ardwhiyl, ligger hovedstaden, Medion, hvorfra Kong Regan regerer kongeriget, og rigets politik varetages af Laukas øverste råd, Ard Chonseil. Dette råd rummer naturligvis en plads til Laukas konge samt en alhoun (= ambassadør) udvalgt af hver druich. Normalt fungerer Ard Chonseil som Laukas øverste instans, men siden Kong Regan blev kronet, har kongeriget været regeret med en hård hånd, hvilket har skaffet ham tilnavnet Tyrannen, og betyder, at rigets druichs ikke har særlig meget indflydelse på den nationale og internationale politik. Hvert eearley rummer sin egen kultur, love og skikke, og gør Lauka til en smeltedigel af folkeslag og traditioner. Det, samt de store geografiske forskelle i landet, får de enkelte eearleys til at opleves som forskellige, selvstændige riger.

Rundt om i Lauka kan man finde gamle ruiner fra tidligere tider. Blandt de mere berømte er Solus-shuileach, der siges at være et helligt sted for De Høje. Ruinen er i udbredt grad ved at blive et populært mål for pilgrimsrejsende blandt Isils trofaste tilbedere. En måske endnu ældre og mere berømt ruin er Speur et-Monahdh, der er Kong Angus’ sidste hvilested og hvor han lod sig krone efter, at han havde samlet de syv kongeriger under sig omkring år 0. Det siges at ruinen er så gammel, at den blev opført i en ældre alder, som en hyldest til Almir, Anúns hellige ild. I Speur et-Monahdh ruinen er der fundet ældgamle skrifttegn, som endnu ingen har haft held til at tyde. Legenderne foreskriver, at kongefamilien er velsignet af Anún og, at solguden er gået i forbøn for den kongelige familie hos sin hustru Isil. Det faktum, at kongefamilien lever unaturligt længe, tror de fleste skyldes Anúns gunst, og idet Lauka har været regeret af en ubrudt kongerække, har det dog betydet, at flere generationer af sønner og sønnesønner har måttet føle sig snydt for kronen. Da den siddende Kong Regan for eksempel blevet kronet var det som arvtager for sin tiptipoldefar, Kong Ballach, der dog selv ”kun” afløste sin tipoldefar, den daværende Kong Marcon. Det betyder ligeledes, at en stor del af kongernes prinser og øvrige familie meget vel kan have besat mange andre betydningsfulde positioner indenfor både politik, militær og andre prominente områder, så længe at der ikke er udsigt til kroningen af en ny konge.

Lauka er om noget sted centrum for tilbedelsen af de gamle guder og først og fremmest Anún og Isil. Lidt mindre end sine mytologiske forældre, men mere end noget andet sted i verden, tilbedes Elena næsten lige så dedikeret som Anún og Isil. Zodiac og de andre gamle guder er generelt anerkendt men fylder ellers ikke nogen større rolle i den almene Laukaners mytologiske bevidsthed.

Laukas syv eearleysEdit

Burr-Frith Det nordvestlige eearley, der grænser op til fyrstedømmet Upland i Kalhron, Fellmark i Hainrim og Nûruns bjerge.
Ciar-Fireach Det nordlige eearley, der ligger mellem Burr-Frith og Ardwhiyl, og grænser op til Nûruns bjerge.
Ardwhiyl Det nordøstlige eearley, der grænser op til Nûruns bjerge og nationen Marag, og hvor hovedstaden Medion ligger.
Speireach Det vestlige eearley, der grænser op til Spydmark i Kalhron, og hvor Den forbudte by ligger.
Glaerr Det østlige eearley, der grænser op til den store ørken i Marag, og hvor minebyen Ahnsword ligger.
Gallmor Det sydvestlige eearley, hvor Gallemborg ligger, der grænser op til Sydwald i Kalhron og De Sydlige Skove.
Loodhan Det sydligste eearley, Porten til Syden, der grænser op til den store ørken i Marag og Ildsletten mod syd i Thalakos, og hvor Klaatu ligger. Loodhan er det eearley, der adskiller sig mest fra de andre, især med dets utrolige etniske og kulturelle mangfoldighed.

Laukas kongerækkeEdit

-158 - 40 Angus "Den Uovervindelige" (*-179 - †40)
Samler de syv kongeriger under sig med magt og grundlægger Kongeriget Lauka omkring år 0.
40 - 164 Roy "Den Mægtige" (*6 - †164)
Hans regeringstid er præget af mange mindre konflikter med de tidligere kongers sønner.
164 - 211 Marcon "Den Hellige" (*102 - †211)
Tillader at blive manipuleret af sit hof, hvilket næsten knuser Kongeriget Lauka. Flere eearleys trodser konstant Kong Marcon og hoffet, og enkelte eearleys tilkæmper sig selvstændighed, mens andre erobres af Kalhron. Omkommer på en diplomatisk rejse til det selvstændige eearley, Loodhan.
211 - 334 Ballach "Den Brutale" (*182 - †?)
Lever til fulde op til sit tilnavn i langt det meste af sin regeringstid. Fører blodige og brutale krige mod de selvstændige eearleys, Loodhan og Burr-Frìth, og samler derved de syv kongeriger under Laukas flag på ny. Megen mystik omgærer enden på Kong Ballachs regeringstid.
334 - Regan "Tyrannen" (*302 - † )
Populært kaldet ”Tyrannen”, men sandheden er, at Kong Regan har skabt et solidt sammenhold mellem rigets eearleys og deres druichs, om end med en hård hånd. Dystre tunger hvisker om, at Tyrannen venter en krigshandling fra Kalhron – eller selv opruster til at kunne handle krigerisk mod nationen mod vest!

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.