FANDOM


MórdEdit

(Hothmór - elvisk for "mørkets horde", og Mórdnië - elvisk for "den evige nat")
Mórd er mørkets mester og bestemt til at bringe forfald og elendighed til verden. Han står for alt, der er ondt og gustent, og siges at have skabt gotherne til sin kamp mod lyset. Ifølge myterne var verden engang sort og livløs, inden Anún og Isil i fællesskab fortrængte mørket med lys og liv. Af det sorte ingenting formedes modsætningen til lyset og en evig kamp mellem lyset og mørket begyndte, med den mørke Mórd på den ene side og Anún og Isil på den anden. Da Elena blev skabt vækkedes noget grumt i Mórd, noget ondt, og han spyttede en forbandelse over Anún og Isil, som herefter for evigt skulle være adskilt med verden imellem sig. Siden har Mórd begæret Elena og den verden, hun har skabt, og forsøgt at indhylle den i mørke og bemægtige sig den, men Anún og Isil kæmper fortsat dag og nat mod Mórd. Det er nærmest utænkeligt, at nogen skulle tilbede Mórd, men det siges, at virkeligheden er dyster og dunkel. I almen bevidsthed nævnes Mórd kun i eder og for at spotte, eller hvis man i desperation beder om, at han skal spare én og vise nåde. Mórd besidder ikke nogen aspekter men siges at herske over de tretten helveder, der repræsenterer det værste af hans virke; begær, blasfemi, elendighed, forfald, had, hunger, misundelse, mørke, rædsel, sorg, sot, stolthed og tyranni.

Funktionsområder: Mórd står for mørke, ondskab, ulykke, had og sorg, samt sult, sot, etc.

Bønner: Langt de fleste bønner til Mórd er tryglen om nåde og ønsket om at undgå hans virke, samt ikke mindst de mange eder og forbandelser som de simple folk flygtigt anvender. Dog er der også de få, der søger Mórd med bøn om at få tilsidesat deres følelser eller om at mørket vil holde noget skjult for dem.
RiM wiki - Runer - Mórd

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.